Arbejdsmedicin
Aarhus Universitetshospital
Palle Juul-Jensens Boulevard 99
Indgang C, plan 1
Krydspunkt C 107
DK-8200 Aarhus N
Tlf: +45 7845 0900
- (man-fre: kl. 8-14.30)
Fax: +45 7845 0901
auharb@rm.dk

Arbejdsmedicin
Hospitalsenheden Vest
Gl. Landevej 61
7400 Herning
Tlf: +45 7843 3500 (8-15)
Fax: +45 7843 3518
arbejdsmedicin@vest.rm.dk

Henvist til Aarhus

Du er blevet henvist til Arbejdsmedicin, Aarhus Universitetshospital fordi din læge eller din fagforening mener, at din lidelse kan skyldes arbejdsrelaterede forhold.

Henvisning
For at blive undersøgt af en læge eller psykolog på Arbejdsmedicin kræves en henvisning fra en læge eller en fagforening. Hastesager (kræftpatienter og gravide) undersøges i løbet af få dage, for øvrige henvisninger tilstræber vi en ventetid på under 30 dage. Klinikkernes aktuelle ventetid kan ses her

Når du er blevet henvist, og henvisningen er accepteret, vil du blive indkaldt til undersøgelse. Der går normalt mindre end en uge, fra vi får henvisningen, til du modtager et brev.

På Arbejdsmedicin vil du primært blive udredt – dvs. undersøgt for, om det forholder sig som din læge/fagforening mistænker. Hvis vi mener, at det er dit nuværende eller tidligere arbejde, som er skyld i lidelsen oprettes en sag hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen).


Indkaldelsesbrev og spørgeskema

Sammen med indkaldelsesbrevet modtager du:

  • et spørgeskema, som du bedes udfylde så korrekt som muligt. Det afhænger nogle gange af henvisningen, om du også skal udfylde et skema. Hvis du er i tvivl, eller har mistet dit spørgeskema, kontakt da klinikken eller download det mistede skema her.
     
  • en samtykkeerklæring, som skal underskrives. Så kan vi indhente de relevante oplysninger knyttet til din sag.

På indkaldelsesbrevet kan du læse, om du er henvist til læge, psykolog eller socialrådgiver. Hvis du vil vide mere om de enkelte undersøgelser, så vælg i menuen til venstre.


Husk at være opmærksom på, om du er henvist til Herning eller Aarhus. Henvist til Herning? Se her.

 

Arbejdsskadesager
Personer med en mistænkt erhvervssygdom, som kan være opstået under tidligere eller nuværende arbejdsforhold vil blive rådgivet om muligheden for anmeldelse til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen).

Arbejdsmedicin udformer også speciallæge/psykolog-erklæringer i anmeldte sager efter anmodning fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen) eller andre.

Vi kontakter aldrig arbejdspladsen uden din accept.

 

Kopi af journal
Du kan nogle dage efter undersøgelsen se din journal på www.sundhed.dk.

This page load time was 0.104 seconds
Website by TinX/dk a|s - www.tinx.dk