Arbejdsmedicin
Aarhus Universitetshospital
Palle Juul-Jensens Boulevard 35 (postadresse 99)
Indgang C, plan 1
Krydspunkt C 107
DK-8200 Aarhus N
Tlf: +45 7845 0900
- (man-fre: kl. 8-14.30)
Fax: +45 7845 0901
auharb@rm.dk

Arbejdsmedicin
Regionshospitalet Herning
Gl. Landevej 53M
(postadresse 61)
7400 Herning
Tlf: +45 7843 3500 (8-15)
Fax: +45 7843 3518
arbejdsmedicin@vest.rm.dk

Henvist til socialrådgiver

Socialrådgiver Birgitte Bidstrup Kristensen er på klinikken i Aarhus om mandagen og i Herning tirsdag, onsdag og torsdag. Det er derfor muligt at få en personlig samtale på begge klinikker.

Der kan også aftales en telefonisk konsultation, hvis det arbejdsmæssigt eller geografisk er mere hensigtsmæssigt for dig.

Der tilbydes som udgangspunkt en samtale af ca. 1 times varighed.

Hvem har mulighed for at få en samtale med socialrådgiveren på Arbejdsmedicin?
Det er lægen/psykologen der i den arbejdsmedicinske/arbejdspsykologiske undersøgelse i samråd med dig vurderer, hvorvidt der er behov for tilbud om samtale med klinikkens socialrådgiver.

I særlige tilfælde kan du henvises direkte til samtale med socialrådgiveren, hvis dine helbredsgener er blevet belyst ved en tidligere arbejdsmedicinsk undersøgelse. Dette ved behov for erhvervsvejledning med henblik på drøftelse af fremtidig arbejds- og uddannelsesmuligheder eller ved behov for gennemgang af et mere kompliceret arbejdsskadesagsforløb med henblik på vurdering af, hvorvidt der er grundlag for genoptagelse af tidligere afgørelse om anerkendelse eller fastsættelse af erstatning.

Hvad kan socialrådgiveren på Arbejdsmedicin tilbyde?
Socialrådgiveren kan hjælpe med at skabe overblik og give uvildig vejledning omkring de forskellige handlemuligheder der kan være i forbindelse med evt. længerevarende sygdom og din arbejdsskadesag. Dette kan omhandle arbejdsfastholdelse, sygedagpengeforløbet, virksomhedspraktik, revalidering, fleksjob, førtidspension eller samspillet mellem de forskellige lovgivninger.

Socialrådgiveren kan endvidere give rådgivning om fremtidige arbejds- og uddannelsesmuligheder med udgangspunkt i de skånehensyn, der er beskrevet af læge eller psykolog.

 

Du er velkommen til at skrive til Birgitte Bidstrup Kristensen, hvis du har spørgsmål i forbindelse med en arbejdsbetinget sygdom eller arbejdsskadesag.

This page load time was 0.039 seconds
Website by TinX/dk a|s - www.tinx.dk