Arbejdsmedicin
Aarhus Universitetshospital
Nørrebrogade 44, Bygn. 2c
8000 Aarhus C
Tlf: +45 7846 4290 (08.15-14.30)
Fax: 7846 4260
auharb@rm.dk

Arbejdsmedicin
Hospitalsenheden Vest
Gl. Landevej 61
7400 Herning
Tlf: +45 7843 3500 (8-15)
Fax: +45 7843 3518
arbejdsmedicin@vest.rm.dk

Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress

 

Projektet er et samarbejde mellem cand.psych., Ph.d. Lars Peter Andersen (projektleder), cand.psych. Anita Eskildsen fra AMK, Herning og ledende neuropsykolog Anders Degn Pedersen fra Hammel Neurocenter.

 

Baggrund
Gennem de sidste 10-15 år har arbejdsbetingelserne for mange skiftet karakter fra hovedsagligt at være fysisk krævende til at være psykisk krævende. I dag stiller meget arbejde krav om kompetencer i kommunikation, overblik over sammensatte opgaver, omfattende informationsbearbejdning samt hurtige vurderinger og beslutninger (1). Det er veldokumenteret, at arbejdsrelaterede belastninger relateret til disse arbejdsbetingelser, kan give symptomer, der kan samles under betegnelsen stress (2-6). Stress har i de senere år udviklet sig til at være et alvorligt arbejdsmiljøproblem på det moderne arbejdsmarked. Flere og flere klager over stress, at være stressede eller være udsat for stress og mange sygemeldes i længere perioder med stressrelaterede lidelser.


Stresssymptomer kan være mangeartede indeholdende søvnbesvær, træthed, anspændthed og nedtrykthed, der kan være så generende at det medfører sygemelding (7).


I projektet defineres arbejdsrelateret stress som en individtilstand karakteriseret af høj grad af anspændthed og ulyst, og som er relateret til arbejdsmæssige belastninger.

 

Undersøgelser af kognitive problemer ved arbejdsrelateret stress
Det er kendt at negative livsbegivenheder eller traumer kan give alvorlige helbredsmæssige konsekvenser, heriblandt kognitive problemer (10). På baggrund af en litteraturgennemgang har projektgruppen dog kun identificeret 6 publicerede studier, der vha. psykologisk testning undersøger kognitive problemer ved arbejdsrelateret stress (11-16). Resultaterne herfra tyder på en forringet præstation ved komplekse opmærksomheds- og hukommelsestest sammenlignet med raske personer. Specifikt er det non-verbal hukommelse, psykomotorisk tempo, responshæmning og delt opmærksomhed der er fundet nedsat hos stressede individer. Endvidere indikerer resultaterne en nedsat planlæggende funktion. Den planlæggende funktion har betydning for evnen til at kunne regulere og målrette tanker og handlinger og er derfor vigtig for at planlægge arbejdsopgaver samt overskue og håndtere belastninger i arbejdet (11,17,18). Evnen til planlægning har desuden særlig stor betydning ift. tilbagevenden til arbejdspladsen, fordi disse funktioner formodes at ligge bag de komplekse handlinger, som er nødvendige for at kunne fungere selvstændigt og opnå social integration.

 

Begrænsninger i eksisterende forskning
For alle 6 publicerede studier gælder det, at stresstilstanden er operationaliseret ved begrebet udbrændthed, der overlapper med diagnosen depression (11-16). Men kun én (16) af undersøgelserne har ekskluderet deltagere med depression, hvilket er problematisk, da flere undersøgelser tyder på, at der ved depression optræder udtalte kognitive problemer, som afhænger af depressionens sværhedsgrad (19). I et af studierne undersøges deltagerne slet ikke for depression (11), mens 41 % af deltagerne havde symptomer svarende til en alvorlig depression i et andet studie (13). I Sandstrøms undersøgelser har hhv. 40% og 60% af deltagerne mindst en klinisk lidelse, herunder primært angst- og depressionslidelser (14,15). I Van der Lindens studie ses der en højsignifikant sammenhæng mellem graden af observerede kognitive problemer og graden af depression hos deltagerne (12). Samlet er der altså en risiko for, at størstedelen af de fundne resultater er kraftigt påvirket af, at deltagerne lider af depression.

 

Formål
Det overordnede formål med projektet er, at undersøge hvorvidt arbejdsrelateret stress er relateret til langvarige kognitive problemer.

De specifikke formål er, at:
• Undersøge om personer med arbejdsrelateret stress har flere dokumenterbare kognitive problemer sammenlignet med personer uden stress
• Sammenligne udviklingen i kognitive problemer i de to grupper gennem en 1-årig opfølgningsperiode.
• Undersøge hvilken rolle arbejdsmæssige forhold spiller for prognosen.

 

Metode
Projektet er et prognosestudie, hvor udviklingen i kognitive problemer hos patienter med arbejdsrelateret stress følges over 1 år og sammenlignes med en referencegruppe matchet på alder, køn og uddannelse.
Patienter med arbejdsrelateret stress, som er henvist til AMK af egen læge eller fagforening/arbejdsmiljøorganisationen, og som opfylder inklusionskriterierne, vil blive tilbudt deltagelse i projektet og herefter vil hver deltager blive matchet med en rask referenceperson.
Alle deltagere bliver undersøgt af en arbejdspsykolog og screenet for psykiatriske lidelser. Herefter skal de deltage i en neuropsykologisk undersøgelse og udfylde spørgeskemaer angående arbejdsforhold og symptomer. Disse spørgeskemaer skal udfyldes hvert kvartal.
Efter 1 år bliver alle deltagere testet igen med det samme neuropsykologiske testbatteri.

 

Perspektiver
Fra det kliniske arbejde ved vi, at mange stresspatienter klager over hukommelses- og koncentrationsbesvær, som påvirker deres daglige funktioner på arbejdet og i hjemmet.
I projektet vil vi teste, i hvilket omfang og på hvilken måde de kognitive funktioner konkret er påvirket og endvidere, hvor længe denne påvirkning varer ved. Projektet vil endvidere undersøge betydningen af arbejdsmiljøfaktorer i forhold til muligheden for at vende tilbage på arbejdet igen.
Resultaterne vil kunne anvendes til at pege på såvel organisatoriske og individuelle tiltag, som kan have betydning for den stressramtes tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

 

Referencer
(1) Kompier M. New systems of work organization and workers' health. Scandinavian Journal of Work, Environment and Health 2006;6:421-430.
(2) Nielsen L, Curtis T, Kristensen T, Rod Nielsen N. What characterizes persons with high levels of perceived stress in Denmark? A national representative study. Scandinavian Journal of Publich Health 2008;36:369-379.
(3) Nielsen M, Rugulies R, Christensen K, Smith-hansen L, Bjorner J, Kristensen T. Impact of the psychosocial work environment on registered absence from work: A two-year longitudinal study using the IPAW cohort. Work & Stress 2004;18:323-335.
(4) Bültmann U, Kant I, Van Den Brandt P, Kasl S. Psychosocial work characteristics as risk factors for the onset of fatigue and psychological distress: prospective results from the Maastricht Cohort Study. Psychological Medicine 2002;32:333-345.
(5) De Lange A, Taris T, Kompier M, Houtman I, Bongers P. The relationships between work characteristics and mental health: examining normal, reversed and reciprocal relationships in a 4-wave study. Work & Stress 2004;18:149-166.
(6) Stansfeld S, Bosma H, Hemingway H, Marmot M. Psychosocial work characteristics and social support as predictors of SF-36 health functioning: the Whitehall II study. Psychosom Med 1998;60:247-255.
(7) Wainwright D CM. Work Stress. The making of modern epidemic. Buckingham, UK: Open University Press; 2002.
(8) Maslach C, Schaufeli W, Leiter M. Job Burnout. Annual Review of Psychology 2001;52:397-422.
(9) The ICD-10. Classification of Mental and Behavioural Disorders. Clinical Descriptions and Diagnostic guidelines. Geneva: WHO; 1992.
(10) Qureshi S, Long M, Bradshaw M, Pyne J, Magruder K, Kimbrell T, et al. Does PTSD impair cognition beyond the effect of trauma? Journal of Neuropsychiatry and Clinical Neurosciences 2011;23:16-28.
(11) Öhman BA, Nordin S, Bergdahl J, Birgander LS, Neely AS. Cognitive functions in outpatients with perceived chronic stress. Scandinavian Journal of Work, Environment and Health 2007;33:223-232.
(12) Van der Linden D, Keijsers G, Eling P, Van Schaijk R. Work Stress and Attentional Diffuculties: An Initial Study on Burnout and Cognitive Failures. Work & Stress 2005;19:23-36.
(13) Österberg K, Karlson B, Hansen ÅM. Cognitive performance in patients with burnout in relation to diurnal salivary cortisol. Stress 2009;12:70-81.
(14) Sandström A, Rhodin IN, Lundberg M, Olsson T, Nyberg L. Impaired cognitive performance in patients with chronic burnout syndrome. Biological Psychology 2005;69:271-279.
(15) Sandström A, Peterson J, Sandström E, Lundberg M, Nyström I, Nyberg L, et al. Cognitive deficits in relation to personality type and hypothalamic-pituitary-adrenal (HPA) axis dysfunction in women with stress-related exhaustion. Scandinavian Journal of Psychology 2011;52:71-82.
(16) Jovanovic H, Perski A, Berglund H, Savic I. Chronic stress is linked to 5-HT1A receptor changes and functional disintegration of the limbic networks. Neuroimage 2011;55(3):1178-1178-1188.
(17) Braver T, Barch D. A theory of cognitive control, aging, cognition, and neuromodulation. Neuroscience & Biobehavioral Reviews 2002;26:809-817.
(18) Miyake A, Friedman N, Emerson M, Witzki A, Howerter A. The inity and diversity of executive functions and their contributions to complex frontal lobe tasks: a lateens variable. Cognitive Psychology 2000;41:100.
(19) Austin M, Mitchell P, Goodwin G. Cognitive deficits in depression: Possible implications for functional neuropathology. The British Journal of Psychiatry 2001;178:200-206.

 

 

 


 

Anita Eskildsen, ph.d.-studerende og psykolog

 

Mail: anitmr@rm.dk

 

Tlf.: 7843 3500

 

This page load time was 0.029 seconds
Website by TinX/dk a|s - www.tinx.dk