Arbejdsmedicin
Aarhus Universitetshospital
Palle Juul-Jensens Boulevard 35 (postadresse 99)
Indgang C, plan 1
Krydspunkt C 107
DK-8200 Aarhus N
Tlf: +45 7845 0900
- (man-fre: kl. 8-14.30)
Fax: +45 7845 0901
auharb@rm.dk

Arbejdsmedicin
Regionshospitalet Herning
Gl. Landevej 53M
(postadresse 61)
7400 Herning
Tlf: +45 7843 3500 (8-15)
Fax: +45 7843 3518
arbejdsmedicin@vest.rm.dk
Et godt undervisningsmiljø giver elever færre skader

Et godt undervisningsmiljø giver elever færre skader

 

Et godt undervisningsmiljø giver eleverne på Bygge- og Anlægsuddannelserne færre skader.

Fokus på sikkerhed, synlige lærere og tryghed, giver i sidste ende færre skader, når eleverne på grunduddannelsen på Bygge- og Anlægsuddannelserne er i gang i værkstederne. Ny rapport fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning påviser, at der er en sammenhæng mellem elevernes trivsel, lærernes holdning til en god sikkerhedskultur og antallet af skader. Det betyder også, at der er god grund til at se på, hvordan undervisningen i sikkerhed og arbejdsmiljø ser ud på landets erhvervsskoler.

Kedsomhed, konflikter og utilfredshed
Antropolog Regine Grytnes, fra arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, har analyseret to årgange på to udvalgte skoler. Her har hun indsamlet data fra 438 elever, som viser en sammenhæng mellem lærernes engagement i sikkerhedsspørgsmålet, elevernes trivsel og hvor mange skader og ulykker eleverne har på grunduddannelsen.
”De elever, som kommer til skade, er også de, som oplever at deres lærer er ”usynlig”, når det kommer til sikkerhed. Derudover keder de sig mere og er generelt utilfredse med uddannelsen”, siger Regine Grytnes.

”Rapporten viser, at der sker mange – både store og små – skader og ulykker på grunduddannelsen. Men mere vigtigt peger rapporten på helt konkrete områder, som kan være med til at gøre en forskel for elevernes sikkerhed. Det handler f.eks. at styrke undervisningen i sikkerhed, om at sikre, at lærerne er godt uddannet i arbejdsmiljø. Og så bør man udarbejde en standardiseret plan for 37 timers undervisning i faget. Sådan som det ser ud i dag, der er det alt for tilfældigt, hvordan undervisningen foregår”.

Lærerne som rollemodeller:
”I en god sikkerhedskultur er det ikke normalt at få skader”
Udover anbefalingerne til en forbedre og mere ensartet undervisning, så peger Regine Grytnes også på, at det er vigtigt at få ændret holdningen til skader og ulykker. Lærernes uddannelse spiller en vigtig rolle heri, da rapporten viser, at bedre uddannelse gør lærerne til gode rollemodeller.
”Selvfølgelig forventer ingen at gå gennem en praktisk erhvervsuddannelse uden en blå negl. Men tallene tyder på, at der både er flere og andre skader end blå negle, og at eleverne anser det som ganske normalt, at man afbryder sit arbejde på grund af en skade. Undersøgelsen viser en klar tendens mod, at skader og ulykker bagatelliseres. En god sikkerhedskultur bør sikre, at de skader der sker inddrages og bruges i læringsprocessen, sådan at eleverne lærer at forbygge skader og ulykker – både på skolen og videre i deres uddannelsesforløb. Og jeg mener, at det arbejde starter på grunduddannelsen”.

Baggrund
I efteråret 2008 kom det frem, at 78% af eleverne på grunduddannelsen på Bygge- og Anlæg kommer til skade i sådan grad, at de bliver nødt til at afbryde arbejdet. Tallene var en del af mellemkonklusionen i forskningsprojektet og blev fremlagt på Arbejdsmiljøkonferencen i Nyborg i oktober 2008. Nu er den færdige rapport blevet offentliggjort, og den viser, at de elever, som især er udsat for ulykker er kendetegnet ved generel dårlig trivsel. Samtidig sætter rapportens anbefalinger fokus på undervisningen i sikkerhed og arbejdsmiljø, og påpeger at det netop er her, man kan sætte ind for at nedbringe det høje antal.
 

This page load time was 0.056 seconds
Website by TinX/dk a|s - www.tinx.dk