Arbejdsmedicin
Aarhus Universitetshospital
Palle Juul-Jensens Boulevard 35 (postadresse 99)
Indgang C, plan 1
Krydspunkt C 107
DK-8200 Aarhus N
Tlf: +45 7845 0900
- (man-fre: kl. 8-14.30)
Fax: +45 7845 0901
auharb@rm.dk

Arbejdsmedicin
Regionshospitalet Herning
Gl. Landevej 53M
(postadresse 61)
7400 Herning
Tlf: +45 7843 3500 (8-15)
Fax: +45 7843 3518
arbejdsmedicin@vest.rm.dk

Efter 40 års limbo: Styren er sandsynligvis kræftfremkaldende

Med ny registerforskning fra Aarhus Universitet som tungtvejende belæg har WHO afgjort, at styren, som indgår i nogle plastprodukter ’sandsynligvis’ er kræftfremkaldende for mennesker. Beslutningen cementerer værdien af de unikke danske registre, siger professor i arbejdsmedicin Henrik Kolstad.

af Nanna Jespersgaard

”Måske kræftfremkaldende og bør undersøges nærmere.” Sådan har det gennem 40 år lydt fra forskere, der har været usikre på, om der er forøget kræftrisiko forbundet med styren. Men nu har en uvildig arbejdsgruppe i WHO-regi, nedsat af The International Agency for Research on Cancer (IARC), skærpet advarslen. Styren opgraderes fra muligvis at være kræftfremkaldende til sandsynligvis at være kræftfremkaldende for mennesker, og beslutningen baserer sig i høj grad på registerstudier fra Aarhus samt nye dyreforsøg.

Den nye melding fra Verdenssundhedsorganisationen bliver offentliggjort i en forskningsrapport fra IARC, en såkaldt Monograph, forfattet af 23 håndplukkede forskere fra hele verden, herunder professor Henrik Kolstad. Han er lærestolsprofessor på Arbejdsmedicin, der hører under Institut for Klinisk Medicin ved  Aarhus Universitet samt Aarhus Universitetshospital. Og han glæder sig over, at vi i Danmark kan noget, ingen andre lande formår:

”Når jeg er med i arbejdsgruppen, skyldes det vores på verdensplan unikke registerforskning, hvor det seneste styren-studie viser en fordoblet risiko for at udvikle den heldigvis sjældne sygdom akut myeloid leukæmi. Hos de mere end 70.000 mennesker, der indgår i forskningsprojektet, fandt vi 22 tilfælde af akut myeloid leukæmi, hvor man statistisk ville forvente 10,” siger professor Henrik Kolstad med henvisning til forskningsartiklen Styrene exposure and risk of lymphohematopoietic malignancies in 73,036 reinforced plastics workers, der for nyligt er publiceret i Epidemiology.

Et andet vigtigt forskningsresultat er en femdoblet risiko for en bestemt type næsekræft ved  styreneksponering. Den del af studiet er offentliggjort i Occupational and Environemental Medicine i artiklen Sinonasal adenocarcinoma following styrene exposure in the reinforced plastics industry.

Styren indgår blandt andet i syntetisk gummi, nogle isoleringsmaterialer, engangsservice, emballage og glasfiberplast.

Mistanken opstod i USA i 1970’erne
De 23 forskere i WHO-arbejdsgruppen tilbragte i marts ti intensive arbejdsdøgn i Lyon, hvor de har haft til opgave gennemgå og revurdere kræftrisikoen med afsæt i den seneste forskning om styren fordelt på epidemiologiske undersøgelser af mennesker samt dyreforsøg og såkaldte mekanisme-studier. Det sidste dækker over årsag-virkning studier med afsæt i biologisk materiale.

Spørgsmålet om styren og kræft har været prioriteret af WHO, lige siden man tilbage i 1970’erne konstaterede en ophobning af leukæmi-tilfælde hos medarbejderne i den amerikanske gummiindustri. Desværre var det aldrig muligt at fastslå, om amerikanerne fik leukæmi af omgangen med styren eller af den kemiske forbindelse butadien, der er styrens faste følgesvend i produktionen af syntetisk gummi – og det er her, de danske registerundersøgelser kommer ind i billedet.

”Det klart bedste sted at undersøge mulige helbredseffekter af styren-eksponering er i glasfiberplastindustrien, hvor der ikke er butadien involveret. Derfor har vi kortlagt kræftforekomsten hos de danskere, som i perioden fra 1968 – 2011 har arbejdet i virksomheder, der har brugt styren i produktionen,” forklarer Henrik Kolstad om baggrunden for det, der er endt med at være verdens største epidemiologiske undersøgelse af styren-eksponering hos ansatte i glasfiberplastindustrien.
 
I særklasse omfattende registersamkøring
I forskningsprojektet har ph.d-studerende Mette Skovgaard Christensen, Henrik Kolstad og deres forskerkolleger fulgt 73.036 ansatte, som i perioden 1968-2011 har arbejdet i en af de 456 små og mellemstore virksomheder i Danmark, der har brugt styren til produktion af typisk vindmøller eller lystbåde.

I studiet har der været tale om en omfattende registersamkøring, hvor man først via CVR, statens stamregister for virksomhedsoplysninger, og forskellige andre erhvervsregistre har identificeret de relevante virksomheder og deres ansatte. Dernæst er informationerne koblet med Det danske Cancerregister for at vurdere de ansattes forekomster af forskellige kræfttyper holdt op mod almenbefolkningens risiko for at udvikle samme sygdomme.

Fra åben viden til lukket forretningsanliggende
Når forskningsresultatet vejer tungt i WHO, skyldes det bl.a., at Kolstad og kollegerne har kunnet sammenholde de kræftramtes undersøgelsesdata og beskæftigelseshistorie med målinger af styreneksponeringer i den danske glasfiberplastindustri over tid.

”Den del af undersøgelsen er primært baseret på målinger, som Arbejdstilsynet foretog for år tilbage, men Arbejdstilsynet har desværre ikke udført målinger af styren på virksomhederne gennem de sidste mange år. Mange virksomheder får udført målinger, men de er ikke længere et offentligt anliggende. Vi har efterspurgt de relevante data i anonymiseret form til forskningsbrug fra de virksomheder som analyserer målingerne, men vi har desværre ikke kunnet få adgang til dem,” siger Henrik Kolstad.

”Det er dybt beklageligt, for det er jo sådan, at gode svar på vigtige spørgsmål forudsætter, at vi også i fremtiden har adgang til de relevante informationer”.

Henrik Kolstad understreger, at det set med nationale øjne er fortidens synder, der er kulegravet i registerforskningen. Der er sket markante arbejdsmiljøforbedringer i den danske glasfiberplastindustri i de senere år, men globalt er problemet langtfra løst. 
 

Faktaboks: Hvad er en Monograph-rapport?

  • Monograph-rapporter er uvildige forskningsrapporter, der vurderer evidensen for kræftfremkaldende påvirkninger, så de enkelte lande har mulighed for at lovgive på et kvalificeret grundlag.
     
  • Rapporterne udarbejdes af International Agency for Research on Cancer (IARC), der er WHO’s ekspertorgan.
     
  • Erfaringen viser, at landene reagerer forskelligt på Monograph-rapporternes advarsler. Et eksempel er Monograph-rapporten, der for nylig fastslog, at dieselos kan give lungekræft. Det har først til, at Tyskland har forbudt kørsel med de ældre dieselbiler i en række byer. Andre lande har intet foretaget sig. Et andet eksempel er Monograph-rapporten, der sidste år konstaterede, at ukrudtsmidlet Glyfosat, bedre kendt som Roundup, kan være kræftfremkaldende. Det første i Californien til krav om særlig produktmærkning, mens EU-landene ikke skal mærke Roundup som kræftfremkaldende.


Bag om forskningsresultatet

 

Kontakt:
Professor Henrik A. Kolstad
Arbejdsmedicin, Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin samt Aarhus Universitetshospital

Direkte telefon: +4578450910 
Mobil: +4529610359
Mail: kolstad@clin.au.dk

 

 

Professor Henrik Kolstad

 

Mail: kolstad@clin.au.dk

 

Tlf: 7845 0910  /  2961 0359

This page load time was 0.041 seconds
Website by TinX/dk a|s - www.tinx.dk