Arbejdsmedicin
Aarhus Universitetshospital
Palle Juul-Jensens Boulevard 99
Indgang C, plan 1
Krydspunkt C 107
DK-8200 Aarhus N
Tlf: +45 7845 0900
- (man-fre: kl. 8-14.30)
Fax: +45 7845 0901
auharb@rm.dk

Arbejdsmedicin
Hospitalsenheden Vest
Gl. Landevej 61
7400 Herning
Tlf: +45 7843 3500 (8-15)
Fax: +45 7843 3518
arbejdsmedicin@vest.rm.dk

Nye bevillinger til Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning

Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, Hospitalsenheden Vest, har fået nye, eksterne bevillinger til forskning i arbejdsmiljø og bevægeapparatslidelser, genoptræningseffekter, sikkerhed i praktikvirksomheder og erhvervstilknytning blandt nedslidte syersker.
 
De enkelte projekter er:
 
Professor Susanne Wulff Svendsen (Arbejdsmiljøforskningsfonden): Udforskning af arbejdsmiljø og muskuloskeletalt helbred med brug af Den Muskuloskeletale Forskningsdatabase ved Dansk Ramazzini Center.

På baggrund af spørgeskemasvar fra 45.000 mennesker, der tidligere har deltaget i arbejdsmedicinske studier ønsker projektet at afklare, hvilken rolle fysisk belastende arbejde har for tilknytningen til arbejdsmarkedet for mennesker, der har gennemgået operation for rygsygdomme eller nerveafklemning ved håndleddet. 
 
Psykolog, ph.d. Kent J. Nielsen (Arbejdsmiljøforskningsfonden): Sikre Praktikvirksomheder: Projektet udføres i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole. Formålet er at udvikle en tilgang til, hvordan virksomheder i Bygge- og Anlægsbranchen kan påvirkes til at forbedre sikkerhedsniveauet, så der ikke sker så mange lærlinge-ulykker. 
 
Forskningsårsstuderende, stud.med. Emma Lise Jakobsen (Arbejdsmiljøforskningsfonden): Nakke-skuldersmerter og erhvervstilknytning blandt tidligere syersker – en opfølgningsundersøgelse Projektet skal undersøge langtidsvirkningerne af ensidigt gentaget arbejde blandt 238 danske syersker, der alle blev fyret i 1996. Der ønskes en undersøgelse af, om arbejdsrelaterede nakke-skulderlidelser har betydning for deres helbred og erhvervstilknytning senere i livet. 
 
Fysioterapeut, cand.scient.san, ph.d. David Høyrup Christiansen (Danske Fysioterapeuters Forskningsfond og Folkesundhed i Midten): Effekten af holdbaseret genoptræning til borgere med skulderlidelser: Et randomiseret kontrolleret interventionsstudie Projektet skal undersøge, hvad der virker bedst, når borgere med skulderlidelse henvises fra hospitalet til kommunal genoptræning. Er det individuel træning, holdbaseret træning eller selvtræning? Endvidere skal projektet vurdere de tre træningsforløbs sundhedsmæssige gevinster, den kliniske og brugeroplevede kvalitet og de økonomiske omkostninger.
 
Fysioterapeut, cand.scient.san, ph.d. David Høyrup Christiansen (Praksisfonden Region Midtjylland og Gigtforeningen): Klinisk relevant behandlingseffekt af fysioterapi ved nakke-, skulder- og lændesmerter: Et benefit-harm-trade off studie. Projektet vil undersøge, hvor stor en effekt, patienterne i primær praksis mener, fysioterapi skal have, for at det er værd at opsøge behandling i betragtning af, hvad det koster og de eventuelle ulemper, der kan være ved at gå til fysioterapi. 
This page load time was 0.359 seconds
Website by TinX/dk a|s - www.tinx.dk