Arbejdsmedicin
Aarhus Universitetshospital
Palle Juul-Jensens Boulevard 35 (postadresse 99)
Indgang C, plan 1
Krydspunkt C 107
DK-8200 Aarhus N
Tlf: +45 7845 0900
- (man-fre: kl. 8-14.30)
Fax: +45 7845 0901
auharb@rm.dk

Arbejdsmedicin
Regionshospitalet Herning
Gl. Landevej 53M
(postadresse 61)
7400 Herning
Tlf: +45 7843 3500 (8-15)
Fax: +45 7843 3518
arbejdsmedicin@vest.rm.dk

Ny forskning i sikkerhed på flersprogede byggepladser

Ny forskning skal se nærmere på, hvordan danske og udenlandske bygningsarbejdere kommunikerer – og hvad det betyder for deres sikkerhed
 
Flere og flere arbejdsmigranter kommer til Danmark i disse år, og får ofte ansættelse i byggebranchen. Byggebranchen figurerer højt i statistikkerne over arbejdsulykker, men det er endnu uklart, hvad det konkret betyder for arbejdsmiljøet, at man på mange byggearbejdspladser samarbejder på tværs af sproglige, sociale og kulturelle forskelle. 
 
Nu vil et nyt forskningsprojekt fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning kaste lys over sagen. Projektleder Regine Grytnes fortæller:
 
"Vi ved, at migrantarbejdere påvirkes positivt af sikkerhedskulturen på den danske arbejdsplads, hvis de får den nødvendige viden og mulighed for at efterleve sikkerhedsreglerne. Men vi ved endnu ikke, hvor der konkret skal sættes ind, hvis vi vil forebygge ulykker på disse arbejdspladser."
 
Forskerne vil følge både danske og udenlandske sjak i deres daglige arbejde for at observere risikoadfærd og sikkerhedspraksis, social interaktion og kommunikationsformer. Dette vil ske på 2 forskellige byggepladser hvor to forskere følger arbejdet på pladsen i en otte-måneders-periode. Feltstudierne følges op af interviews og indsamling af viden om forholdet mellem danske og udenlandske arbejdstagere i Danmark. 
 
"Vi er nødt til at se på de sociale relationer i de danske og udenlandske byggesjak. Hvordan kommunikerer de? Hvad betyder kropssproget og den ikke-sproglige kommunikation? Hvordan forholder ledelsen sig til relationen mellem grupperne – og hvad betyder det for sikkerheden? Hvis ikke vi får svar på spørgsmålene om, hvordan kommunikationen om arbejdet fungerer, bliver det svært at sætte ind med forebyggende indsatser på sikkerhedsområdet", uddyber Regine Grytnes.
 
Projektet gennemføres fra efteråret 2016-2018 og udføres i samarbejde med Aalborg Universitet og University of Reading i England. Arbejdsmiljøforskningsfonden støtter projektet økonomisk. 
 
Kontakt: Regine Grytnes 7843 3521 eller reggry@rm.dk

 

 

Projektleder: Regine Grytnes, antropolog, ph.d.

 

Tlf. 7843 3521

 

Mail. reggry@rm.dk

This page load time was 0.051 seconds
Website by TinX/dk a|s - www.tinx.dk