Arbejdsmedicin
Aarhus Universitetshospital
Palle Juul-Jensens Boulevard 35 (postadresse 99)
Indgang C, plan 1
Krydspunkt C 107
DK-8200 Aarhus N
Tlf: +45 7845 0900
- (man-fre: kl. 8-14.30)
Fax: +45 7845 0901
auharb@rm.dk

Arbejdsmedicin
Regionshospitalet Herning
Gl. Landevej 53M
(postadresse 61)
7400 Herning
Tlf: +45 7843 3500 (8-15)
Fax: +45 7843 3518
arbejdsmedicin@vest.rm.dk

Nyt ph.d.-projekt om ulighed i opvækst

Der er forskningsmæssig enighed om, at socioøkonomiske faktorer har betydning for børn og unges mentale og fysiske helbred. De bagvedliggende årsager til f.eks. overvægt er dog delvist ukendte.

I sit ph.d.-projekt "Social ulighed under opvækst og betydningen heraf for mentalt helbred og overvægt i ungdom og tidligt voksenliv" vil ph.d.-studerende Per Høgh Poulsen undersøge sammenhængen mellem opvækst og fysisk og mentalt helbred for en stor gruppe unge voksne. 
 
En barndom med dårlige socioøkonomiske vilkår kan nemlig påvirke et barns opvækst i en sådan grad, at følgevirkningerne kan fortsætte ind i teenage-årene og dermed påvirke det mentale såvel som det fysiske helbred på længere sigt. 
 
Projektets formål er:
 
1. At undersøge hvordan de socioøkonomiske vilkår i aldersintervallerne 0-8 år og 9-15 år relaterer sig til unges selvrapporterede sociale, psykologiske, og helbredsmæssige faktorer ved hhv. 15, 18 og 21 år.
 
2. At undersøge betydningen af lav socioøkonomisk status under opvækst for sammenhænge mellem sociale, psykologiske og helbredsmæssige faktorer i 15-18 års alderen og risikoen for udvikling af dårligt mentalt helbred ved 21 år.  
 
3. At undersøge betydningen af lav socioøkonomisk status under opvækst for sammenhænge mellem sociale, psykologiske og helbredsmæssige faktorer i 15-18 års alderen og risikoen for udvikling af overvægt ved 21 år.
 
Resultaterne fra projektet kan potentielt øge den samfundsmæssige bevidsthed omkring den stigende ulighed i samfundet og derigennem være med til at forebygge udviklingen af mentale og helbredsmæssige problemer blandt udsatte børn og unge.
 
 
Kontakt: Per Høgh Poulsen, ph.d.-studerende: perhpo@rm.dk og 7843 3543

 

 

Per Høgh Poulsen, fysioterapeut, cand.scient.san og ph.d.-studerende

 

Mail: perhpo@rm.dk

 

Telefon: 7843 3543

This page load time was 0.030 seconds
Website by TinX/dk a|s - www.tinx.dk