Arbejdsmedicin
Aarhus Universitetshospital
Palle Juul-Jensens Boulevard 35 (postadresse 99)
Indgang C, plan 1
Krydspunkt C 107
DK-8200 Aarhus N
Tlf: +45 7845 0900
- (man-fre: kl. 8-14.30)
Fax: +45 7845 0901
auharb@rm.dk

Arbejdsmedicin
Hospitalsenheden Vest
Gl. Landevej 61
7400 Herning
Tlf: +45 7843 3500 (8-15)
Fax: +45 7843 3518
arbejdsmedicin@vest.rm.dk

Ny viden: Elev eller lærling? Titlen har betydning for sikkerheden

Vejen til tømrer-titlen er forskellig i Danmark og Sverige. Det har konkret betydning for tømrerlærlingenes sikkerhedsforståelse, viser ny forskning fra Arbejdsmedicin Herning, Hospitalsenheden Vest.

af Elisabeth Vestergaard Dørken

Det har længe undret, at danske byggepladser har 40 % flere dødsulykker end de svenske. For at klarlægge årsagerne bag tallet, har et stort dansk-svensk forskningsprojekt kortlagt rammebetingelser og arbejdsvilkår i henholdsvis Danmark og Sverige med særligt fokus på bygge- og anlægsbranchen. Hvilke forskelle mellem de to lande ville kunne forklare forskellen i dødsulykker?

Èn af undersøgelserne gik i dybden med uddannelsen til tømrer. Er der under selve uddannelsen forhold, der har betydning for sikkerheden på svenske og danske byggepladser?

Forholdet mellem skole og praktikplads er altafgørende
Regine Grytnes, antropolog og forsker, har interviewet unge på forskellige danske og svenske erhvervsskoler. Ifølge hende angiver de unge forskellig tilknytning til hhv. skole og praktikplads – og vurderer sikkerhedsundervisningen forskelligt.

- Noget tyder på, at det er samspillet mellem erhvervsskolen og praktikpladsen, der gør forskellen for de unges oplevelse af sikkerhed. Svenskerne har større tilknytning til skolen, hvor det for danskerne er praktikpladsen, der er det væsentligste undervisningsrum, fortæller Regine Grytnes og fortsætter:

- Vi bad de unge vurdere deres vejleders/svends sikkerhedsstandard. Her angav de svenske unge en højere sikkerhedsstandard end danskerne. Samtidig oplevede danske tømrerlærlinge en større kløft mellem sikkerhedsundervisningen på hhv. skolen og praktikpladsen end de svenske gjorde.

Hvad er bedst?
Ifølge Regine Grytnes er der fordele og ulemper ved både den svenske og danske uddannelse til tømrer. Den danske model, hvor de unge kommer hurtigt i praktik, kan måske højne de unges faglighed, men også udfordre sikkerhedslæringen. Omvendt har de svenske unge den fordel, at det er deres skole og ikke de unge selv, der udvælger praktikpladserne. Her sker der måske en fravælgelse af de virksomheder, der har de dårligste sikkerhedsforhold.

- Uanset hvor de unge uddannes, er det vigtigt at være opmærksom på, at deres sikkerhedslæring formes af den kontekst, de indgår i – i den her sammenhæng den måde, deres praktikophold er skruet sammen på, slutter Regine Grytnes.

________________________

Fakta om danske og svenske tømreruddannelser

Når unge svenskere optages på erhvervsskolen for at blive tømrere, kan de se frem til 3 års skolegang, hvoraf en meget stor del af tiden tilbringes på skolebænken. Svenskerne får S.U., er 'studerende' og ansættes som 'studentermedarbejdere' på de praktikpladser, som skolen finder til dem. Efter skoleafslutning skal de søge praktikplads for at kunne få svendebrev.

Når det gælder danskerne, må de år på skolebænken i 4 år, hvoraf en stor del af tiden tilbringes i praktikvirksomheden. De unge skal selv finde deres praktikplads, er 'lærlinge' og får løn. Efter skoleafslutning er de udlærte svende.

Læs mere
Apprentice or Student? The Structures of Construction Industry Vocational Education and Training in Denmark and Sweden and their Possible Consequences for Safety Learning

Kontakt
Regine Grytnes, antropolog, ph.d.: 7843 3500 og reggry@rm.dk eller
Elisabeth Dørken, kommunikationsmedarbejder: 7843 3557 og elidoe@rm.dk 

 

 

Projektleder: Regine Grytnes

 

Mail: reggry@rm.dk

 

Tlf: 7843 3500

This page load time was 0.027 seconds
Website by TinX/dk a|s - www.tinx.dk