Arbejdsmedicin
Aarhus Universitetshospital
Palle Juul-Jensens Boulevard 35 (postadresse 99)
Indgang C, plan 1
Krydspunkt C 107
DK-8200 Aarhus N
Tlf: +45 7845 0900
- (man-fre: kl. 8-14.30)
Fax: +45 7845 0901
auharb@rm.dk

Arbejdsmedicin
Regionshospitalet Herning
Gl. Landevej 53M
(postadresse 61)
7400 Herning
Tlf: +45 7843 3500 (8-15)
Fax: +45 7843 3518
arbejdsmedicin@vest.rm.dk

Ny viden: Inaktive teenagepiger løber risiko for dårligt psykisk helbred

”Vi er nødt til at være opmærksomme på, at unge er eller bliver ved med at være fysisk aktive gennem teenageårene. Fysisk aktivitet er en stærk spiller i forhold til at forebygge fremtidige helbredsproblemer.” 
 
Ordene kommer fra forskningsassistent og cand.scient.san. Per Høgh Poulsen, der har undersøgt sammenhængen mellem teenageres fysiske aktivitetsniveau og psykiske helbred i tidlig voksenalder. Undersøgelsen tyder på, at der er god grund til at opfordre de 14-15-årige til at være fysisk aktive.
 
”Vi kan se af vores datamateriale for en hel ungdomsårgang, at niveauet af fysisk aktivitet ved 15-års-alderen har betydning for et godt psykisk helbred, når man bliver 20-21 år. Blandt andet viser vores undersøgelse, at hvis de 15-årige piger har et vist niveau af fysisk aktivitet, så har de en mindre risiko for at udvikle et dårligt psykisk helbred som 20-21-årige sammenlignet med jævnaldrende piger, som er mindre fysisk aktive,” fortæller Per Høgh Poulsen.
 
Pigerne er særligt udsatte
Undersøgelsen viser også, at piger oftere end drenge reducerer deres fysiske aktivitetsniveau fra 15 til 18-års alderen. Det kan øge deres risiko for udvikling af dårligt psykisk helbred med mere end 40 %, når de bliver 20-21 år, hvis man sammenligner med jævnaldrende piger, som enten øger deres fysiske aktivitetsniveau eller vedbliver med et højt niveau i samme periode. I undersøgelsen rapporterede pigerne ved både 15 og 20-21 år oftere et dårligt psykisk helbred sammenlignet med drengene. 
 
Det overrasker ikke Per Høgh Poulsen, da dette resultat er i tråd med andre undersøgelser på området:
”Men det er bekymrende, at så mange fysisk aktive unge lægger bevægelsen på hylden, når de bliver 15 år. Faktisk viser anden forskning, at hver tredje 19-årige slet ikke er fysisk aktiv overhovedet. Vi ved, at hvis man ikke er fysisk aktiv, så øger man risikoen for en række fysiske helbredsproblemer. Vores undersøgelse viser, at det også gør sig gældende for det psykiske helbred – især blandt unge kvinder ,” fortæller forskningsassistent Per Høgh Poulsen.”
 
Undersøgelsen viste også, at blandt de mindst aktive unge i 15 års-alderen, såvel som blandt de med et dårligt psykisk helbred i 20-21 års-alderen, var der en overvægt af unge fra de lavere sociale klasser, målt på årlig husstandsindkomst og højeste uddannelsesniveau i husstanden. 
 
”Perspektiverne i det er, at vi som forældre og lærere er nødt til at have mere fokus på, at unge i teenageårene, og i særdeleshed pigerne, bliver ved med at være fysisk aktive. Fremadrettet vil det således være interessant at undersøge, hvorvidt den relativt nye indsats i folkeskolerne med 45 minutters daglig fysisk aktivitet kan være med til at reducere antallet af unge, som får dårligt psykisk helbred,” slutter Per Høgh Poulsen. 
 
 
Artiklens forfattere: Per Høgh Poulsen, Karin Biering og Johan Hviid Andersen
 
Kontakt: Projektleder Per Høgh Poulsen: phpo@rm.dk eller presseansvarlig Elisabeth Dørken, tlf. 7843 3557
 
”Dårligt psykisk helbred” er anvendt som en fælles betegnelse for tegn på depression eller depressive symptomer. Betegnelsen dækker over, at de 20-21-årige, der indgik i undersøgelsen, blev bedt om at vurdere deres sindstilstand og oplevelse af energi i den seneste uge ud fra en anerkendt depressionsskala for børn og unge.
Undersøgelsen baserer sig på spørgeskemaoplysninger fra Vestliv-kohorten, som er en fortløbende indsamling af oplysninger om sundhed og livskvalitet blandt unge årgang 1983 og 1989 i det tidligere Ringkøbing Amt. Spørgeskemaoplysningerne er indsamlet i henholdsvis 2004, 2007 og 2010. De unge svarede bl.a. på spørgsmål vedrørende graden af deres fysiske aktivitetsniveau, deres mentale helbred, højde og vægt. Oplysningerne blev sammenholdt med registeroplysninger om de unges socio-økonomiske forhold og forældrenes uddannelsesniveau.

Per Høgh Poulsen, cand.scient. san., forskningsassistent

Mail: phpo@rm.dk

This page load time was 0.040 seconds
Website by TinX/dk a|s - www.tinx.dk